Nu hvor jeg er ved at miste ungdommens vægelsindethed og mit sind er ved at falde til ro er jeg så småt begyndt at lede efter et sted at "settle down". Et sted hvor jeg kan nyde mit otium og hvor mine eventuelle børn kan vokse op i trygge omgivelser.
Jeg stiller store krav til dette mit livs sidste 60-70 års paradis , bl.a.:
1. Der skal være stille og roligt.
2. Der skal være en lille have, hvor børnene kan lege tagfat.
3. Der skal være plads til at man kan bygge et træhus i baghaven.
4. Byen skal hedde noget med Bjarne
Det sidste punkt er selvfølgelig langt det vigtigste. Faktisk er de andre punkter ret ligegyldige. Bjarnepunktet er den suveræne rettesnor for mit valg.
Det første sted jeg fandt var byen Bianhe i Hubei provinsen i Kina. Den overholdt den vigtigste retningslinie for mit valg - navnet (Bianhe = Bjarne (prøv selv at udtal det!)).
Desværre er kriminaliteten i denne by ufatteligt høj (chance for at ikke at blive stukket ned hvis man går mere end 100 m hen ad gaden er 788 til 1.). Dette fik mig til at genoverveje situationen. Jeg skal dog være den første til at indrømme, at jeg på dette tidspunkt var næsten sikker på, at det var her jeg ville ende. Kunne der virkelig være et sted med et ligeså godt navn?
Mit andet forsøg bragte mig til Californien. Her arbejder den danske professor Bjarne Stroustrup, og efter at have læst en ganske omfattende mængde turistbrochurer besluttede jeg mig til at flytte ind på hans pande. Som det kan ses nedenfor er det en ganske rart udseende pande.
Imidlertid viste det sig ved indflytningen at denne så behageligt beliggende pande var så glat at den ganske enkelt var umulig at bestige. Jeg kunne simpelthen ikke flytte ind!
Ganske og aldeles slukøret søgte jeg videre. Håbet var væk. Intet kunne dog slå så rar en pande tænkte jeg. Men så en dag havde jeg en samtale med Ministeren. Den ærede fynbo fortalte mig at der på Fyn fandtes et sted som hed noget Bjarne-agtigt.
Jeg iværksatte straks en gigantisk operation som både involverede krak, politiet, FBI og op til 14 af Sascha Duponts halse. Efter omkring en uges søgen bar efterforskingen endelig frugt, og hvilken frugt!!!
Jeg fandt den idylliske landsby Bjerne. En stille og rolig lille town, som næsten hedder Bjarne og som ikke ligger på Amin Jensens tourrute. Hvad mere kan man ønske sig?
Highfive, Bjerne!