Highfive, Bjarne!

fredag, april 28, 2006

Disney Sjov


Der er nogle ting Disney/Pixar kan, som andre bare ikke mestrer. Alt fra løver til mus over pocahontas og alladin fungerer bare.
Selv en film om noget så absurd som talende biler bliver virkeliggjort af Disney/Pixar.
Havde danske filminstruktører lagt hånd på dette manuskript ville det ganske givet være endt helt anderledes.
Så havde vi haft historien om middelklassevolvoen Kjeld, som har et ustyrligt temperament og som har en masse personlige problemer helt ligesom alle os andre. Istedet for en lykkelig Disney-slutning, var Kjeld efter et psykisk sammenbrud endt i et tragisk biluheld, som efterlader ham (og publikum) totalskadet.