Highfive, Bjarne!

fredag, marts 24, 2006

Beregn din gammelscore

En tendens jeg har observeret er, at lige meget hvor gammel man er, betegner man aldrig sig selv som gammel.
Folk på 15 kalder 25-årige gamle
Folk på 30 kalder 45-årige gamle
Folk på 65 kalder 80-årige gamle
osv.
Titlen "gammel" kan således ikke knyttes til en bestemt alder.

Men hvorledes kan man så lave en objektiv skala for, hvornår folk er gamle?
Jeg foreslår følgende pointsystem:

1. Hvor ofte taler du om "da du var ung"?

  • Aldrig (0 pts)
  • Sjældent (1 pt)
  • Et par gange om ugen (2 pts)
  • Hver dag (3 pts)

2. Hvor ofte drikker du eftermiddagskaffe?

  • Aldrig (0 pts)
  • Sjældent (1 pt)
  • Et par gange om ugen (2 pts)
  • Hver dag (3 pts)

3. Hvor ofte strikker/hækler/broderer du?

  • Aldrig (0 pts)
  • Sjældent (1 pt)
  • Nu og da (2 pts)
  • Ofte (3 pts)

4. Hvor ofte spørger du andre mennesker om de vil have bolcher eller andet slik?

  • Aldrig (0 pts)
  • Sjældent (1 pt)
  • Nu og da (2 pts)
  • Ofte (3 pts)

5. Hvor enig er du i udsagnet: "mine møbler, min nabo og mit tapet er ligeså gamle som mig"?

  • Meget uenig (0 pts)
  • Uenig (1 pt)
  • Enig (2 pts)
  • Meget enig (3 pts)
Udfra dette system kan man således objektivt beregne en "gammelscore", som bedømmes med følgende skala:

0 - 5 pts: ikke gammel
6 - 10 pts: semi-gammel
11 - 15 pts: gammel

Jeg kan da afsløre at jeg på grund af min hang til uddeling af Yankee-bars ender med en score på 7, og kan således kategoriseres som "semi-gammel".



4 Comments:

  • pyha, jeg er så slet ikke gammel.. eller, definér lige "eftermiddagskaffe"!
    ;-)

    By Anonymous Anonym, at 10:38 AM  

  • Eftermiddagskaffe: at tage en pause i hvad enten man havde gang i for at drikke en kop kaffe med kage og/eller brød med syltetøj. Dette finder selvsagt sted mellem 14.00 og 16.30.

    By Blogger Kødfar, at 4:05 PM  

  • jeg er uenig i at yankee-bars bør indgå som gammelpersons slik. jeg ville foretrække at den kategori kun indeholder lakridskonfekt, werthers ægte og bolcher med puddersukker på. desuden kan man overveje om tuborg squash i glasflaske og med bundfald er berettiget. i min bedstes verden er det i hvert fald...

    By Blogger erland, at 6:38 PM  

  • Et fint 6-tal, så jeg falder dermed lige præcis i kategorien for semi-gammel.
    Det var den med møblerne der gjorde udslaget. Min nabo er lige så gammel, men hvordan svarer man på den, hvis møblerne og tapetet er yngre end en selv? Jeg valgte "enig" fordi det ville være misvisende at vælge "uenig".

    By Anonymous Anonym, at 10:42 AM  

Send en kommentar

<< Home