Godnathistorie 3 (mest for børn)

Her er en mand.
Han hed-der Kris-tian.
Kris-tian er en po-li-ti-ker.
Det be-ty-der, at han bes-tem-mer, hvem der skal ha-ve råd til fri-ka-del-ler og nyt tøj og hvem, der skal dril-les af de an-dre børn i sko-len.
Kris-tian kan bedst li-de dan-ske men-ne-sker.
Der er man-ge grun-de til at Kris-tian bed-re kan li-de de dan-ske men-ne-sker;
- de er hvi-de og re-ne, så man bed-re kan se dem om nat-ten.
- de går ik-ke med bur-ka el-ler tur-ban el-ler and-re skø-re hat-te, som får dem til at se frem-mede ud.
- de tal-er ik-ke sprog, som man ik-ke kan for-stå, men dej-lig dansk, som det man lær-te i sko-len og som man snak-ker med sin mor.
- de spi-ser klok-ken at-ten li-ge in-den TV-avi-sen og de spi-ser ik-ke sus-hi el-ler ke-bab, men dej-li-ge dan-ske hak-ke-bøf-fer og kar-tof-ler og fær-dig-købt sovs og jord-bær-is, der sma-ger af suk-ker og smør.

Når Kris-tian han rig-tig skal hyg-ge sig på ar-bej-de, så la-ver han en mas-se lo-ve sam-men med sin go-de ven, An-ders Fogh Rund-styk-ke. Lo-ve-ne hand-ler al-tid om, at dem, der er født i Dan-mark skal ha-ve det dej-ligt (i-sær, hvis de er gam-le), men dem der er født i an-dre lan-de skal i fæng-sel el-ler fly-ves til et land, hvor de kan bli-ve skudt. Kris-tian synes, at det er go-de, dan-ske lo-ve, for-di så er man jo sik-ker på, at al-ting bli-ver ved med at væ-re som det var den-gang man var lil-le og dan-mark var et yn-digt land fyldt med sovs og stor-ke.

Nu skal Kris-tian so-ve med sin sto-re dan-ske dy-ne, for-di der er ski-de-koldt i Dan-mark og fordi klok-ken den er tres. Mon ik-ke du og-så skal so-ve nu?

For kort? Snup endnu en godnathistorie.