Kongen af overdrivelse

Kender I ikke den type mennesker der bare ikke kan lade være med at overdrive? Forleden dag mødte jeg kongen af denne disciplin. Kort inden han ankom havde hans veninde fortalt en historie som hende selv og kongen af overdrivelse havde oplevet sammen. Ikke længe efter hans egen ankomst fortalte han selvfølgelig samme historie - men i sin karakteristiske overdrivende stil.

Historie 1:
Dronningen: "Forleden dag da Kongen og jeg var på vej hjem fra byen blev vi stoppet af en politibil! Vi havde selvfølgelig både glemt lys på cyklen og var desuden to på samme cykel, så vi stod til en bøde på 500 kr hver. "Sikke noget lort" tænkte jeg og ville stå af cyklen. Lige samtidig besluttede kongen sig dog for det samme! Dette resulterer i at vi ,i vores stivhed vælter vores cykel ind i politibilen, så der kommer en bule i siden, og at jeg vælter ind i en af politimændene, som falder og forstuver foden. Det ender med at vi må overnatte i detentionen. Jeg kommer ud næste morgen efter en lang snak med en politibetjent, hvor jeg må love at vi aldrig vil opføre os sådan igen. Et kvarter senere løslader de også kongen."

Historie 2:
Kongen: "Her i fredags var dronningen og jeg på vej hjem fra byen, og så pludselig har vi bare en projektør i ansigtet og 3-4 politibiler rundt om os. Jeg tror det var fordi de troede jeg var en terrorist - der er også nogen der siger, jeg ligner Saddam Bin Qaeda eller hvad han hedder. Jeg tænkte: "Shit, vi må væk herfra inden de pløkker os!", men ligesom jeg skal til at træde i pedalerne, ser jeg dronningen smide sig frontalt ind i to af politibetjentene, så de vælter omkuld - den ene brækkede begge ben og den anden er sandsynligvis død. Nu ser jeg at de sigter på os med pistoler, så jeg fyrer cyklen ind i den ene af politibilerne, så den eksploderer! Lige der ser jeg mit snit til at spurte, så jeg hiver fat i dronnningen og vi tager benene på nakken, men vi når ikke langt. For mens vi har kæmpet, er der ankommet forstærkninger i form af militæret, som trods hård kamp får bugt med os. De slæber os ind på politistationen, og på grund af mit formodede terrorismetilhørsforhold bliver jeg smidt i en fangekælder dybt nede under jorden. Vi bliver forhørt i flere dage, men til sidst får dronningen lov at gå, men ikke mig - jeg bliver slæbt tilbage til min celle. Efter et par år lykkes det mig endelig at få fat i en ske og langsomt, men effektivt graver jeg mig ud med den. Det tager mig 37 år på beskidt vand og madikkebefængt brød at få gravet mig frem til det eneste sted jeg kunne være i sikkerhed; Nepal."

Det skal slutteligt siges, at jeg måske selv er typen der overdriver en smule.