Forleden dag da jeg gik mig en tur i parken, så jeg to skikkelser, som jeg syntes jeg havde set før. Da jeg kom nærmere så jeg, at det var Stig Tøfting og Helle Thorning Schmidt, der var i færd med en tilsyneladende dybt alvorlig samtale. Jeg sneg mig tæt på for bedre at kunne høre, og hørte følgende:
Stig Tøfting: "Hold Kæft, hvor har du store patter, Dorte!"
Helle Thorning Schmidt: "Stig, for faen, hvor mange gange skal jeg sige det. Jeg hedder Helle!"
Stig Tøfting: "Hold nu kæft og laj mig kig' på de patter!"
Helle Thorning Schmidt: "Vi skal snakke business. Jeg har jo bedt dig om at komme fordi vi trænger til at være mere folkelige hos socialdemokraterne. Vi vil gerne have din hjælp. Du skal vise os hvordan man taler til folket i deres egen terminologi - ligesom Pia K kan."
Stig Tøfting: "Skal vi snart ha nåje og æje? Jeg ku kraftæjme godt æje en hotter!"
Helle Thorning Schmidt: "Okay, jeg skriver det hele ned. Det er knaldgodt det der, Stig!"
Stig Tøfting: "Han kigger sgu da på ma ham der! HVA' GLOR DU PÅ, DIN SKIJE BRØNDBYFAN?"
Helle Thorning Schmidt: "Hvad siger du til det her, Stig; "Mon albinolårt det er hvidt?". Var det rigtigt?"
[Stig Tøfting løber over og nikker en gammel dame en skalle.]
Stig Tøfting: "Du ska kraftæjme ik kig på mig!"
Helle Thorning Schmidt: "Mooooogens, kan du lige skaffe en af de hersens hot-dogs til Stig. Jeg tror han er ved at blive sulten - han virker lidt vred."
