Det ukronede aristokrati indenfor dårlige undskyldninger er uden tvivl underviserne, som gang på gang bortforklarer deres fejl eller inkompetence med ganske outrere (og samtidig fantastiske) begrundelser.
I dag var jeg således vidne til følgende ordveksling:
Studerende A: "Kan du ikke lige lægge den der artikel ud på intranettet - jeg har den nemlig ikke"
Underviser: "Øøøhh... jaaum..."
Studerende B: "Jeg har den heller ikke."
Underviser: "Joooo, men kan I ikke lige gå hen på biblioteket, og øøøhhh..."
Studerende A: "Jamen, du har den jo. Kan du ikke bare lige lægge den ud?"
Underviser: "Det er bare fordi, jeg sveder... og øøøhhh..."
Nå, for man kan jo ikke betjene en computer senere på ugen, hvis man sveder nu...