Viceværten... hvor er det lige det navn kommer fra?
Altså vi ved alle, hvad en vært er. En som lægger hus til et socialt arrangement og som er hovedansvarlig for dets forløb.
Er viceværten en "undervært"? Det ville i høj grad lette det store arbejdspres der hviler på en vært i dagene op til et større socialt arrangement.
- Viceværten kunne eksempelvis sørge for invitationer via brev, sms eller plakatophængning.
Ligeledes kunne viceværten mindske sandsynligheden for at uforudseete problemer kunne spolere festlighederne.
- For eksempel kunne viceværten rende i 7-11 efter øl, hvis værten løb tør.
- Viceværten kunne også benyttes i situationer, hvor en ingrediens til den store gourmetmiddag er blevet glemt (fx fløde eller løg).
- Et andet oplagt eksempel kunne være at sætte viceværten til at tørre bræk op fra køkkenbordet eller skifte CD, hvis nogen har sat Norah Jones "Come Away With Me" på og alle er ved at falde i søvn.
Hvis bare man havde en vicevært... så ville jeg holde fest hver eneste dag!